Hop til hovedindholdet

STARTVÆKST Holstebro logo

Temamøde om IT-sikkerhed og Persondataforordningen


Dato og tid

Mandag d. 13. november 2017 kl. 14:00 til 16:30

Tilmeldingsfrist

Søndag d. 12. november 2017 kl. 12:00

Sted

Nupark, Nupark 51, 7500 Holstebro Nupark
Nupark 51
7500 Holstebro

Temamøde om IT-sikkerhed og Persondataforordningen


Arrangementsbeskrivelse

Temamødet er for dig, der interesserer dig for din- og dine medarbejders it-sikkerhed. Men du oplever at du mangler information og viden omkring dette overfor dine medarbejdere.

Måske oplever du at jeres systemer kobles mere og mere på internettet. Måske ser du at brug af data og it-sikkerheden sætter et helt nyt og forstærket pres på virksomheden. Fordi du ved eller har hørt at alt der kobles på internettet kan hackes og bruges af potentielle konkurrenter.

Vores ambition er at gøre dig klogere på netop it-sikkerhed og den nye persondataforordning der træder i kraft den 25. maj 2018, uden det koster dig en krone. Vi har nemlig udviklet et gratis temamøde i samarbejde med ”People, Technology and Business Lab” til dig der sætter din- og dine medarbejders it-sikkerhed højt.

Hvem er temamødet for?
Temamødet henvender sig til dig, der ønsker at blive klogere på det data du har liggende, hvor meget der skal beskyttes og hvordan du beskytter det.


Hvad for du ud af at deltage?
Privacy-ekspert fra Alexandra Instituttet & innovationsagenterne taler om hvilke tiltag du kan igangsætte for at

  • Have overblik over data
  • Sikre adgange med gode passwords
  • Holde software opdateret 
  • Sikre at medarbejderne har viden om trusler som Phishing og falske e-mails med farlige links
  • Viden om den nye persondataforordning og hvilken betydning det har fir din virksomheds brug af data
  • Håndtering af de nye krav


Nicolai Larsen, it-ingeniør i Midt- og Vestjyllands Politi gør dig klogere på:

  • Samarbejdet mellem politi og virksomheder om Cyberkriminalitet
  • Hvordan du forebygger cyberkriminalitet

Hvordan foregår det?
Programmet for temamødet ser således ud:

14:00-  Velkomst

14:05 – Oplæg af Nicolai Larsen fra NC3 ved Midt- og Vestjyllands politi fortæller om det nuværende trusselbillede og hvad politiet gør ved det

14:50 - Kaffepause

15:15 – Oplæg af Berit Skjernaa, Security & Privacy specialist hos Alexandra Instituttet om kravene og hvordan disse kan håndteres af din virksomhed samt hvilke konkrete IT-sikkerhedsmæssige tiltag du kan igangsætte

16:00– Spørgsmål og afslutning


Om oplægsholderne

Nicolai Larsen kommer fra NC3 (National Cyper Crime Center) ved Midt – og Vestjyllands politi. Ifølge Rigspolitiet er mindre virksomheder særligt sårbare over for it-kriminalitet; bl.a. fordi de er mere økonomisk sårbare. Med etableringen af NC3skyt (Nationalt Cyber Crime Center) har politiet etableret rammerne for, at virksomheder i fortrolighed kan rette henvendelse til politiet med oplysninger om it-angreb m.v.

Berit Skjernaa har en PhD i matematik ved Aarhus universitet, med speciale i elliptiske kurvers anvendelse i kryptografi. Berit har erfaringer med kryptografi og har været matematisk forsker, udvikler og tovholder på flere projekter. De senere år har hendes fokus været på det holistiske syn på verden, hvor interessen for menneskeligt samarbejde og læring med henblik på innovation har været stor.


Hvad koster det dig og hvor finder det sted?
Temamødet er gratis og finder sted: Den 13. november 2017, kl: 14:00-16:30 i Nupark, Holstebro.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >